Book os til foredrag, forløb, samtalecaféer ~ eller hvad vi nu kan finde på

    Du kan læse om projektet på hjemmesiden: Livskraft-bag.dk

    Kan du selv samle en gruppe eller afholder du et event, hvor du kan se vi kan bidrage for målgruppen, så kontakt os gerne. Så ser vi om det kan lade sig gøre.

    Målgruppen er "omkring en sygemelding ~ om mental trivsel":

    • Der er mulighed for, du ender på en sygemelding, hvis du fortsætter det mentale spor du kører nu.

    • Du ER sygemeldt.

    • Du har været sygemeldt, og mærker du endnu ikke har helt fat i den dybe fred.

    ~ om du er i arbejde eller ej! En sygemelding pga. den mentale støj og psykiske sårbarhed er ikke kun for den der er i arbejde. Det kan også være dig på dagpenge, på SU, på førtidspension eller anden overførselsindkomst. Så mærker du noget rumsterer og har brug for at falde bedre på plads i dig ~ ja så er du velkommen.

    *

    Vi kan tilbyde indføring i mental og psykisk sundhed gennem forståelsen af De Tre Principper.

    Det er et bud på, hvordan du kan få det bedre, ved at forstå noget simpelt om livets egne kræfter og hvordan vores oplevelse skabes fra øjeblik til øjeblik.

    Sådan helt naturligt uden metoder eller huskelister.

    *

    Alle facilitatorer har selv haft det dårligt med sygemeldinger, diagnoser og symptomer på dyb mistrivsel. Og alle fik det bedre, da de opdagede forståelsen, der kaldes De Tre Principper.

    Her taler vi ind i de kræfter og mekanismer, der er iboende. Alt sammen helt nede på jorden og dog med lethed og opdrift. For er der noget vi mennesker har glemt, er det måske netop det helende. Det lette og dog så kraftfulde. Det smukke, det uskyldige. Underligt nok, for det lever i os alle. Nogle gange skal vi blot få øje på det, - og mindes om det.

    Ofte fanges vi i tankerne om det der ikke virker.

    Men her kigger vi efter noget andet: Vi går på opdagelse i hvad tanker er, hvordan princippet tanke virker, ~ og så lytter vi dybere ind i det selvregulerende sind og roen bag.

    Det er dèr transformationskraften er størst. Og mest naturlig.

    Velkommen til Livskraft bag sårbarheden

    *

    Praktisk information

    Og blot for god ordens skyld: Der er selvfølgelig tavshedspligt. Vi deler et fortroligt rum, så personbårne historier skal ikke fortælles videre.

    Se gerne vores privatlivspolitik.

    Alt i projektet er gratis, takket være Nordjyllandsfonden.

    Hjælp gerne med at sprede det gode, gratis budskab.

    Følg med på projektet, hvor du også kan skrive dig op til nyhedsbrev nederst på hjemmesiden: Livskraft-bag.dk

    SIND Nordjylland, Projekt Livskraft bag sårbarheden

    Projekt Livskraft bag sårbarheden er skabt af SIND Nordjylland, støttet af Spar Nord Fonden.

    Læs om og meld dig evt. ind i [SIND - landsforeningen for psykisk…

    Leder du efter et skræddersyet event?

    Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

    Anmod om event