Online: 8 ugers forløb for dig over 30 år

  • 1:45 timer

Velkommen til Livskraft-bag.dk

Få det bedre ved at gøre mindre? Jep. Sådan helt naturligt gennem indsigt. Ingen huskelister eller svære teorier. Blot bevidsthed om hvordan vores oplevelse skabes.

Gruppen vil være med op til 8 deltagere, der mødes 8 gange på zoom.

Link til zoom får du tilsendt i bekræftelsesmailen, når du tilmelder dig.

***

Datoer: 4/8 - 11/8 - 18/8 - 25/8 - 1/9 - 8/9 - 15/9 - 22/9

Mødetid: 9-10.45

***

Vi taler os ind i livet gennem forståelsen af De Tre Principper: Livskraft/visdom, Bevidsthed og Tanke, hvor indsigter kan åbne til dybe sansninger af det iboende sunde sind.

Så ~ er du nysgerrig på at forstå, mærke og fordybe dig i den mentale sundhed?

Er du over 30 år og falder du ind under målgruppen "omkring en sygemelding ~ om mental trivsel":

  • Der er mulighed for, du ender på en sygemelding, hvis du fortsætter det mentale spor du kører nu.
  • Du ER sygemeldt.
  • Du har været sygemeldt, og mærker du endnu ikke har helt fat i den dybe fred.

~ om du er i arbejde eller ej! En sygemelding pga. den mentale støj og psykiske sårbarhed er ikke kun for den der er i arbejde. Det kan også være dig på dagpenge, på SU, på førtidspension eller anden overførselsindkomst. Så mærker du noget rumsterer og har brug for at falde bedre på plads i dig ~ ja så er du velkommen.

*

Er du mellem 18-30 år er der en tilsvarende gruppe for dig om fredagen.

*

Alle facilitatorer har selv haft det dårligt med sygemeldinger, diagnoser og symptomer på dyb mistrivsel. Og alle fik det bedre, da de opdagede forståelsen, der kaldes De Tre Principper.

Her taler vi ind i de kræfter og mekanismer, der er iboende. Alt sammen helt nede på jorden og dog med lethed og opdrift. For er der noget vi mennesker har glemt, er det måske netop det helende. Det lette og dog så kraftfulde. Det smukke, det uskyldige. Underligt nok, for det lever i os alle. Nogle gange skal vi blot få øje på det, - og mindes om det.

Ofte fanges vi i tankerne om det der ikke virker.

Men her kigger vi efter noget andet: Vi går på opdagelse i hvad tanker er, hvordan princippet tanke virker, ~ og så lytter vi dybere ind i det selvregulerende sind og roen bag.

Det er dèr transformationskraften er størst. Og mest naturlig.

Velkommen til Livskraft bag sårbarheden

***

Ønsker du at deltage i mere, er der flere muligheder. Se bookingsystemet her. Skriv dig gerne op på venteliste, når der ikke er ledige datoer (via din mail ved den røde knap: "Giv mig besked").

Du kan deltage gratis forskellige steder i Nordjylland:

~ Foredrag og samtalecaféer.

~ Fordybelsesforløb på 7-8 uger med op til to timers fremmøde om ugen. Enten fysisk eller online på zoom.

~ Ugentlige tjek-ind om tirsdagen på zoom.

Du er velkommen til at krydse kommunegrænser for at deltage i arrangementerne.

***

Livskraft bag sårbarheden er skabt af SIND Nordjylland, støttet af NordjyllandsFonden.

~ velkommen til en ny måde at gå på opdagelse i den mentale sundhed~

Praktisk information

Du får mødelink tilsendt, når du booker din plads på forløbet.

Sådan deltager du i et Zoom‑møde:

  1. Klik på Zoom‑linket.

  2. Hvis du ikke har Zoom installeret, bliver du bedt om at downloade og installere programmet/app’en.

    • Under installationen skal du huske at give Zoom lov til at bruge kamera og mikrofon på din computer eller telefon.
  3. Når Zoom åbner, trykker du på “Join Meeting” eller “Deltag i møde”.

  4. Skriv dit navn, så de andre kan se, hvem du er.

  5. Husk at give din enhed lov til at bruge kamera og mikrofon, hvis du vil ses og høres i mødet.

  6. Til sidst kommer du ind i mødet, og du kan selv vælge at tænde eller slukke kamera og mikrofon på ikonerne derinde.

    *

    Kort sagt: Klik på linket til zoom, installer Zoom hvis du ikke har det, og giv programmet adgang til kamera og mikrofon. Skriv dit navn og tryk på Join Meeting – så er du med.

    *

Og blot for god ordens skyld: Der er selvfølgelig tavshedspligt. Vi deler et fortroligt rum, så personbårne historier skal ikke fortælles videre.

Spørgeskema undersøgelse: Der vil blive skabt en undersøgelse undervejs i projektet, der evt. omdannes til reel forskning. Du kan selv vælge om - eller i hvilket omfang - du vil deltage. Du kan deltage anonymt.

Du kan også altid melde dig fra undersøgelsen - din deltagelse i forløbene er det vigtigste ❤️

Se gerne vores privatlivspolitik.

Alt i projektet er gratis, takket være Nordjyllandsfonden.

Hjælp gerne med at sprede det gode, gratis budskab.

Følg med på projektet, hvor du også kan skrive dig op til nyhedsbrev nederst på hjemmesiden: Livskraft-bag.dk

Placering

DK

Kommende datoer

Se alle datoer

SIND Nordjylland, Projekt Livskraft bag sårbarheden

Projekt Livskraft bag sårbarheden er skabt af SIND Nordjylland, støttet af Spar Nord Fonden.

Læs om og meld dig evt. ind i [SIND - landsforeningen for psykisk…

Leder du efter et skræddersyet event?

Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Anmod om event

Fra 0,00 kr.Book nu